Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Udviklingspunkter

Udviklingspunkter for Hyllehøjskolen 2024-2025

Vores fundament

Hyllehøjskolen er børnenes og mangfoldighedens skole. Vi er certificeret UNICEF rettighedsskole, hvilket understreger, at vi i fællesskab - børn og voksne - stræber efter at udvikle en skole, hvor trivsel og tryghed danner rammerne for, at vores Hyllehøjbørn bliver verdensborgere og får de nødvendige værktøjer med i rygsækken på livets rejse. Dette gør vi bl.a. ved, at vi aktivt og ofte inddrager eleverne. Dette ses i form af vores rettighedsråd, lille elevråd, store elevråd, vores undervisningsmiljørepræsentanter samt vores legepatrulje, som består af elever fra 6. og 7. årgang. Ovenstående understøttes af den kvantitative og kvalitative dataindsamling, som danner grundlaget for vores pædagogiske arbejde. Endvidere arbejder vi systematisk med vores kompetenceudvikling med vores ressourceteam som foregangsmænd. Med udgangspunkt i den systemiske tænkning arbejder vi ud fra Karl Tomms spørgsmålstyper som metode.

På Hyllehøjskolen er vi optaget af at fastholde vores nysgerrige og undersøgende tilgang til praksis, da vi tror på, at det er med til at understøtte de mange forskelligartede behov, vi ser hos vores elever. Vi tør at tilsidesætte ’plejer’ og kigge anderledes på hverdagen med fokus på en ikke lineær tilgang men med afsæt i det enkelte barn. Dette er medvirkende til, at så stor en gruppe af vores elever fortsætter og færdiggør en videregående uddannelse.

Vi ønsker som Børneunivers at være samlingspunktet i vores nærområde. Vi skal være familiernes naturlige valg for deres børn - både som børnehus og som skole. Dette skal bero på vores værdier samt vores fysiske rammer.

 

Vores udviklingspunkter

Et udviklingspunkt er fokusområde, som vi ønsker at fastholde eller (videre)udvikle. Vi vil i skoleåret 2024-2025 arbejde med 4 udviklingspunkter for at understøtte skolens videre udvikling. De udfoldes nedenfor:

 

Trivsel på tværs

Relevans

Handlinger

Forandring

I dette skoleår er et af vores udviklingspunkter ’Trivsel på tværs’. På baggrund af de trivselsmålinger og tryghedsundersøgelser, vi har foretaget, peger det på større opmærksomhed på et stærkere fællesskab imellem vores børnemiljø og vores ungemiljø

 

Vores venskabsklasser skal i højere grad dyrkes – både i hverdagen og strukturelt. Dette skal bl.a. ses ved, at de større elever i højere grad understøtter de mindre elever fagligt, samt at vores fælles mærkedage bliver afholdt og planlagt sammen med venskabsklassen. Det kunne være motionsdag, fastelavn, juleklippedag m.m.

Vi stræber efter, at der er en større tryghed hos vores elever i børnemiljøet, når de færdes sammen og i nærheden af eleverne i ungemiljøet. Endvidere ønsker vi at give vores elever i ungemiljøet en oplevelse af at lykkes og være værdifulde, når de kan hjælpe de yngre elever.

 

Bevægelse – mentalt

Relevans

Handlinger

Forandring

Vi ønsker fortsat at blive endnu dygtigere til at lykkes med vores mål om at være børnenes skole ud fra de behov, som vores elever kalder på.

Det kalder på kompetenceudvikling, så det pædagogiske personale fortsat oplever, at der er en bevægelse i deres udvikling. Dette vil bl.a. kunne ses ved, at der fra forvaltningens side igangsættes MÆRSK-processen ’FIFA’.

Vi stræber efter, at vores elever i endnu højere grad bliver understøttet i deres dagligdag på Hyllehøj, samt at vores pædagogiske personale i endnu højere grad oplever at lykkes med kerneopgaven.

 

Bevægelse - fysisk

Relevans

Handlinger

Forandring

Vi bestræber os altid på at lave en alsidig skoledag med udgangspunkt i det enkelte barns behov. Vi ser mange positive tendenser, når vi formår at koble den mentale og den fysiske bevægelse. Vi tror på, at elevernes dannelse er afhængig af, at de oplever at lykkes i løbet af skoledagen.

 

 

  • I vores børnemiljø starter vi hver morgen med morgensamling, hvor vi synger og danser dagen i gang.
  • Vi har meldt os ind i Dansk Skoleidræt og har netop vundet DM i volley.
  • Vi arbejder henimod at blive tovholdere for forskellige stævner næste skoleår, hvor vi er værter for skoler i og uden for kommunen.

 

Vi håber på, at dette tiltag kan være medvirkende til, at vores elever får flere og nye oplevelser i både klasse- og skolefællesskabet samt i et fællesskab med andre jævnaldrende. Endvidere tror vi på, at den øgede bevægelse vil have en positiv indvirkning på elevernes udvikling.

 

Attraktiv

Relevans

Handlinger

Forandring

Vi ønsker som børneunivers at være nærområdets naturlige valg.

  • Vores børnehus forventes at være klar i maj 2024

Som børneunivers får vi mulighed for at arbejde med børnene langt tidligere, hvilket er essentielt for det enkelte barns trivsel og udvikling.

 

 

Dato: 18/03-2024

Skoleleders navn: Tanja Kristensen